gamle varmedetektorer
Gamle varmeindikatorer udgør en grundlæggende del af tidlige brandsikringssystemer og har i mange årtier fungeret som pålidelige vogtere for ejendoms- og livssikkerhed. Disse enheder fungerer efter simple, men effektive mekaniske principper, typisk ved brug af enten fast temperatur eller stigningshastighed til detektion. Fasttemperaturdetektorer aktiveres, når omgivelsestemperaturen når en forudbestemt grænseværdi, typisk mellem 135°F og 165°F. Detektorer baseret på temperaturstigningshastighed udløses derimod, når de registrerer en hurtig stigning i temperaturen, normalt 15°F eller mere per minut. Den kernefysiske mekanisme involver ofte bimetalliske strimler, der bukker sig ved opvarmning, eller luftkamre, der udvider sig ved stigende temperatur. Disse detektorer yder optimalt i miljøer, hvor røgdetektering kan være uegnet, såsom køkkener, garager eller industrielle områder, hvor støv og dampe er almindelige. Deres robuste konstruktion inkluderer typisk vejrresistente kabinetter, hvilket gør dem egnede til både indendørs og udendørs anvendelse. Selvom de er enklere end moderne elektroniske detektorer, beviser disse enheder stadig deres værd gennem deres pålidelighed, lave vedligeholdelseskrav og evne til at fungere uden elektrisk strøm, hvilket gør dem særligt værdifulde i områder, hvor strømforsyningen ikke er stabil.